H.C. Andersens dagbøger Tekst

traf jeg Pavens Læge Arenz, der boer i Huus med mig; vi
fik ganske udvalgte Vine og sade og talte sammen til henimod,
10 da jeg kom hjem fandt jeg Vesit-Kort fra Prindserne
af Glücksborg »Jules & Jean«. Deiligt Maaneskins
Veir; de andre Danske paa Vesuv.   [5]

Tirsdag 12. Kjørt op til Voigts og aflagt Vesit; gaaet i
Musæet og seet fresco fra Pompeie; eet med Høne der betragter
en Snegl; de bekjendte Dandserinder, ere ganske
smaa, kun Haandstore Billeder; saa to Fugle pille et Bygkorn.
Gik til Mumierne og i Galleriet hvor jeg kun saae   [10]
Massaniellos Portræt; gik til Posthuset; det lufter i Dag noget,
og jeg finder mig bedre; spiiste alt Kl 12 og skrev saa
paa Biographien. I de pompeianske Fresker i Dag saae jeg
ogsaa eet hvorfra Thorvaldsen har taget Idee, det var en
gammel Kone, som solgte Amoriner; hun havde dem i en   [15]
Hønsekurv og holdt een i Vingerne, som man holder en
Gaas. Vesit hos Cerillos.

Onsdag 13. Kjørt med Omnibus til Musæet, seet igjen de
herlige Statuer, Psycken, Junohovedet; følte mig afficeret
paa Hjemveien, gik i Osterie, det hjalp ikke. Solen gyder et   [20]
Ildbad over Een, det er som Marven tærredes ud og man
svimlede; ængstelig søger man Skyggen. Efter Middag kold
Blæst, Søen gik stærk; spadserede til Villa reale; skrev flittig
paa Biographien; følt mig syg; tilbragt Aftenen inde hos de
andre Danske, hvor jeg var veltalende, fortalte om Meislings   [25]
og andre Gesenkter; Klokken blev 12½.

Torsdag 14 Besøgt Fru Cerillo; følt mig bedre; Frøken
Knudsen ligger syg. Gik med Brock og Frøken Bjering i
Carlintheatret hvor vi saae et fireagts Stykke om —»ingen
Tærte«,
det blev udmærket spillet, der var en Dreng som   [30]